Ordre lagt på hverdage inden kl. 15, vil blive leveret første kommende hverdag

Scanavino Prosecco Extra Dry

6x75 cl.

Land:
Italien
Stk pris
55 kr.
330,00 kr
Pris / kg:
Beskrivelse:

Scanavino Prosecco Extra Dry

 

 

Prosecco er navnet på den berømte mousserende vin lavet på charmat-metoden inden for den demarkede prosecco-zone i det østlige Veneto. I det utroligt smukke og meget kuperede landskab trives glera-druen, der står bag vinen.

Scanavino har lavet en frisk, sprød og charmerende prosecco i en stil, der ligger et sted mellem tør og halvtør. På ’prosecco-sprog’ betyder extra dry nemlig lidt forvirrende en vin, der er MINDRE tør end brut; Scanavino prosecco indeholder 15 gram restsukker/liter.

Perlerne i vinen undfanges i tryktank, hvilket sikrer en mere naturlig mousse end tilsat kulsyre, men er samtidig med til at holde produktionsomkostninger på et tåleligt niveau.

Sammenholdt med mousserende vine med andengæring på flaske, der tilbringer måneder og år sammen med gæren, så ligger denne prosecco ca. en måned sammen med gæren, hvilket giver en anderledes, mere frugtig og blomstret profil end mere stringente 'champagnetyper', som menigmand til tider har sværere ved at holde af.

Glera-druens aromaprofil med grønne æbler passer perfekt til produktionen af mousserende vin. Moussen er livlig uden at være anmassende og giver ikke blot en festlig drik, men er samtidigt med til at give vinen den rette friskhed.

 

Relaterede produkter